Sidevisninger i alt

fredag den 31. maj 2019

Solopgang og så afsted til Moab

Solopgangen i Monument Valley

Torsdag d. 30.  maj 2019

For hulan vi var tidligt oppe. Kl. 5 var vi ude af sengen. Hoppede i noget blødt tøj og satte os i bilen og kørte ud til kanten. Her var himlen allerede i fine røde og gule farver.



Der var kun at vente og holde øje med horisonten. Og lige pludselig tittede solen da også frem. Herfra gik det stærkt med at stå op.
Det var så flot at se på.







Det er 3. gang vi ser den solopgang, men det er ikke noget man kan blive træt af, for det er vildt flot.

Da vi var sikre på at "den blev oppe" 😂, kørte vi retur til hotellet for at bade og få noget morgenmad.

Kim og Daniel fik sig en omelet, Sabina og jeg fik yoghurt og frugt og så delte vi en "short stack" pandekager, dvs. én til hver.


På vej retur til vores værelse skød jeg lige et par billeder af hotellets beliggenhed.

Værelserne er bygget helt i tone i tone med klipperne


Ingen bygninger må skæmme naturen og der bygges i brunt

Og vi holder lige uden for døren

Da vi jo havde været tidligt oppe, var vi også tidligt på vej videre.
Nu stod der Moab på programmet og GPS'en.

Vi skulle køre i 2,5 time, 235 km. Det er jo kun en lille smuttur herovre.

Vi kørte ud over Mexican Hat og videre mod Moab. 

Mexican Hat

Der var da lidt at kigge på på turen. I horisonten stod der et par kæmpe høje bjerge med ret så meget sne på.



Vi gjorde et kort pit stop ved Hole n´ the Rock som ligger på vejen på US Highway 191. Stadig et ret underligt sted. men vi synes lige Sabina og Daniel skulle se det, og så fik vi lige strukket benene.



En lille halv time senere kørte vi ind i Moab. Vi forsatte gennem hovedgaden og kørte direkte til Arches National Park.

Det er jo en park som byder på noget fra det øjeblik du kører ind. Det er så vildt. Der er hele tiden noget på begge siden af bilen og det ene er mere vildt end det andet.

Et stykke inde holdte vi ind og gik ud og kiggede på stenene.

Sabina vipper den store sten😆

Kim holder stenen....😋


Fætter firben

Det var også blevet frokosttid, og vi havde handlet lidt fingermad i supremarkedet, så vi kunne spise ude i parken.

Vi kører derefter videre til Double Windows. Igen var vi heldige med parkering, da der var en som kørte da vi kom. 
Men generelt er her altså ikke så mange mennesker ved parkerne og andre steder, som vi er vant til. Er de blevet skræmt væk?? Det er faktisk noget vi hele tiden bemærker....

Nå, men som Sabina siger, så er der mere plads til os.

Vi gik op mod den første store arch. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det var blevet ret så varmt. Så "what's not to love", spørger jeg bare ❤




Sabina, Daniel og Kim kravlede op i archen, jeg skulle ikke med, da jeg ikke stoler på mine knæ, hvilket irriterer mig vildt. Men så kan jeg da tage billeder af dem når de er nået op ( hvem skulle jo ellers gøre det? )

Dem til højre, det er mine 😊

Og så er der lige dagens selfie.


Videre rundt om Double Windows og en masse flotte formationer blev nydt. 

Double windows


For at komme rundt den rigtig vej, er der lagt små sten formationer oven på hinanden. Ellers kan man altså godt gå den helt gale vej. Og det er ikke lige et sted du vil blive væk.

Det er forbudt at vælte eller bygge videre på disse formationer



Kaktusserne blomstre og står så smukke i bunden hele vejen rundt. 






Den sidste arch vi skulle se i dag er en af de vildelste, synes jeg. Double Arch.


Vi gik op til den, og Daniel, Kim og Sabina kravlede op. Jeg blev i bunden igen. Men fuldstændigt vild at stå under den og kigge op.

Double Arch

Sabina fandt lige et spot at sidde på.


De kom ret højt op i archen.





Nedad var lidt vanskeligere .....

Med humøret højt på oplevelser kørte vi retur til hotellet.
Sabina og Daniel gik en tur i poolen, Kim og jeg tog en slapper på sengen med blogskrivning og seriekigning.

Vi mødtes kl. 18 og gik ned i byen for at spise. Vi skulle ikke spise sent, for vi var alle ret trætte, det havde været en meget lang dag.

Vi gik på en mexicansk restaurant som Kim og jeg har spist på flere gange, og som vi synes serverer rigtig god mexi mad.



Altid en god Margarita til mexicansk mad

Det havde været en varm dag, det kombineret med at den havde været lang, gjorde at vi gik ret kolde da vi havde spist.

Pæn høj temperatur lidt over klokken 18

På vejen tilbage til hotellet nappede vi lige en frozen yoghurt og så var det ellers tid til at gå hver til sit.

Endnu en aften hvor hovedet dårligt nåede puden, og så var det godnat.

torsdag den 30. maj 2019

En tur til i Grand Canyon og så til Monument Valley

En vaskeægte indianer

Onsdag d. 29. maj 2019

Igen igen vågnede vi tidligt. Vi fik spist morgenmad og pakket kufferterne. Jeg må ærligt indrømme at jeg er ved at blive vanvittig at den kuffert, man kan ve' gud ikke finde noget....


Yoghurt med friske bær og granola....pandekagen kan i ikke se😇

Afsted for at finde en p-plads, så vi kunne gå en tur langs kanten. Vi var igen heldige. 
Snørede støvlerne igen og så afsted.

Vi nød alt det vi så. 





Efter turen på kanten kørte vi videre til en andet udsigtspunkt - Desert View.

Herfra kan man se Colorado floden i bunden.


Vi var oppe i tårnet og kigge ud

Colorado floden i bunden af canyonen
På vej tilbage til bilen fik vi os lidt frokost. En sandwich som lod ret meget tilbage at ønske. Men vi fik mad.

Back on the road. Kursen var sat mod Monument Valley. 




Det er ikke ligefrem vedligeholdelse af vejen ud til Vallyen som de bruger penge på.
Der er store lunker i vejen som man ikke kan se.....
Så jeg fristes til at spørge; kan en Suburban flyve??....Nej, men det kan 4 tunge kufferter bag i bilen...og resten af det som efterhånden flyder lidt rundt i vognen. 😎
Selv os som sad i bilen lettede fra sædet. Godt med den gode affjedring 😂

Vi kom frem og fik betalt for at køre ind. Her kan man ikke bruge sit Park Pass. Det er Navajo Indianerne som ejer landet i dette område, det er ikke under National Park.

Vi fik sat bilen fra os og gik ud for at studere udsigten. Vi var heldig at der stod en indianer og poserede på kanten. Vi gav lidt dollar og fik lov til at tage billeder af ham.



Vi kiggede langt efter dem som kørte ned i bunden. Jeg sagde først nej, da Sabina spurgte om vi ikke også skulle det. Jeg mente ikke at vi kunne gøre det i lejebilen.
Men så sagde Kim " det skider jeg på, vi gør det" 😂

Det fortrød vi ikke et sekund. Det var en helt anden oplevelse da vi var kørt ned.
Helt vildt fantastisk. Vi har jo ikke kunne gøre det de andre gange, før man må ikke køre ned i en autocamper.

Vi fotograferede til højre og venster, vi skulle have det hele med.


To tosser - som mor så datter

Daglige selfie
Vi brugte lige lidt tid derned i bunden, for det var ret vildt.


Hoppedullen

Øsen



Der var selvfølgelig også boder dernede.


Så var det blevet tid til at køre op igen, hold da op en tur. Godt der er god affjedring på bilen😂

Vi kørte til hotellet, som lå lige uden for indtjekningshusene. Hotellet var næsten ikke til at få øje på. Det, og alt andet derude, er bygget i jordfarver, så de gemmer sig godt i landskabet.

Men vi fandt da hotellet og fik tjekket ind.


Vi tog lige en slapper hver især på værelset for derefter at mødes for at gå op i restauranten og spise.

Det blev for Kim's og mit vedkommende til chili con carne, Daniel fik kylling og Sabina fik suppe og salat. Vi toppede middagen med lidt is og cheesecake.



Og så var det ellers godnat. Væggeuret blev stillet til 5.00. Kl. 5.30 skulle vi køre ned til kanten af Monument Valley igen. Solen skulle stå op kl. 6.03, og vil skulle være klar.

Så godnat herfra.....I en fart 😊