Sidevisninger i alt

mandag den 10. juni 2019

Hjemrejsen


Søndag d. 9. juni 2019

Tiden for hjemrejsen stod for døren. Vi skulle først tjekke ud klokken 11, så vi sov lidt længere end de andre dage. Vi kunne såmænd godt have sovet længere, men den gik ikke.

Op og så ned og hente morgenmad til os alle.
Da klokken var blevet lidt mere end de andre dage, var der lang kø. Så kan man da bare lære at komme ud af fjerne 😆

Vi fik spist og badet. Kufferterne blev lukket, de virkede godt nok tunge. Underligt, for det er meget begrænset hvad vi har købt. Shorts, et par toppe og et par t-shirts og en lille taske. Og vi havde endda ikke taget vores badehåndklæder med hjem, samt taget vores store sweatshirts med i håndbagagen.

Suger det sidste sol til os

10 minutter i 11 tjekkede vi ud. Vi skulle først til lufthavnen kl. 12, så vi satte os ud på terassen for at suge den sidste sol og varme til os.

Klokken blev 12 og vi gik ned og fik en taxi som kørte os til United gaten i McCarran lufthavnen.

Vi tjekkede ind med lidt besvær - jeg hader de der selvbetjeningsautomater, der er altid noget som går i kage. Det håbede vi også at kuffertvægten gjorde 🤔 Det gjorde den ikke og vi havde overvægt på 3 af kufferterne 😐 Kims og Sabinas og 0,5 kg på min. Det blev løst ved at lægge mine støvler over i Daniels kuffert. Så skulle vi kun betale overvægt på 2 🙄 Jeg fatter hat, men vil undersøge lidt nærmere omkring de kuffertvægte som man køber i Neye. De vejer bestemt ikke korrekt. Hvor pokker skal man så købe en pålidelig vægt??
2 x 48 💲- at betale ved kasse 1. Nå, verden gik ikke under af det, men det er irriterende, når vi har vejet hjemmefra og har den med, men ikke vejer korrekt.


Med bordingpasset i hånden gik vi gennem security og gik op for at få noget frokost.

Da det var spist var det bordingtid. Vi skulle flyve med United til Chicago.
Første stræk var på 3 timer og 39 minutter.

Der efter havde vi 1 time og 55 minutter i O'Harah lufthavnen i Chicago. Det var meget passende.
Vi skulle med en bus ud til terminal 5 hvor SAS flyver fra.



Derude gik vi i Loungen og fik en kop Latte og en lille bid mad, for vi ville gerne sove når vi kom ombord.

Hov, der ligger da lige 2 småkager 😇

Inden længe boardede vi for det sidste stræk på 8 timer og 15 minutter.


Vi lagde ud med at se lidt film og serier og så kom der en omgang flymad. Det havde jeg bare ikke lyst til. Så jeg stak lidt til det, og spiste så desserten😇

Og så gik jeg ellers omkuld. Jeg fik sovet rigtig meget, næsten 5 timer tror jeg. Det var dejligt, men det er jo ikke forbi man er udhvilet, når man har sovet på et fly.



Endelig lå Danmark under os 😃 Piloten satte nok så elegant den store fugl ned på landingsbanen. Tuch down, vi var hjemme.

Vi fik forholdsvis hurtigt vores kufferter, selv om Sabina og jeg tvivlede på at vores var med ......men jo det var de 🙏

Ungerne gik ud og tog en taxi, de bor lige om hjørnet og vi blev hentet af vores søde Bethina, som altid bor i vores hus når vi er væk. Det sætter vores kat pris på, og det gør vi i den grad også.

Nu skal turen lige sætte sig, vi har igen haft en fantastisk tur til USA, også selv om det var en 1,5 uge kortere tur end vi plejer. Men det var jo også en vi lige fik mulighed for at klemme ind, sammen med de helligdage som der har været.

Det har været dejligt at være sammen med Sabina og Daniel. Tak til Sabina, for at vi nu kender hvert et toilet på ruten 🤣🤣 Hun har blærer som en nervøs chihuahua 😂😂
Og kæmpe tak til Daniel for at gå med Kim op på Angels Landing, det var et stort ønske han fik opfyldt dér. Tak fordi vi måtte vise jeg mange af de steder, som vi holder så meget af, nu har vi igen nogen at dele oplevelserne med.
Det har været en fed tur 🇺🇸🇺🇸

Nu bliver det godt at sove i sin egen seng og have sit tøj i sit klædeskab.

Og mon ikke vi kommer tilbage, alt andet ville være utænkeligt 😊

Tak fordi i læste med - god sommer 🌞🌞🌞

Alle vores andre roadtrips kan du læse om her: https://guddesrejseblogs.blogspot.com/

lørdag den 8. juni 2019

Slappe af dag


Lørdag d. 8. juni 2019

Sov lidt længere idag....altså bare en halv time. Mødtes 8.30 for at gå i morgenmadsbuffeten. Der er ikke det man ikke kan få, hvad siger du til sushi til morgenmad, eller nachos? Der er ALT hvad du kan komme i tanke om af morgenmad og ikke morgenmad. Findes det, så er det dér.....🥴

Noget af buffeten

Sushi anyone?

Vi tog nu det traditionelle, bacon, scramble egg, lidt pølse, yoghurt, frugt og bagels. Og så lige lidt sødt.

Der er en kæmpe buffet bare med søde sager.




Puha....så var vi også mætte.
Vi gik ud for at kigge til flamingoerne, som lige var blevet fodret. Det er så fin en fugl.



Jeg gik så til poolen, Kim ville se noget bold og de to unge gik rundt på hotellet og kiggede.


Jeg nød poolen til kl. 12.30, så mødtes vi igen.

Vi gik en tur på strippen for at kigge hoteller. Vi fik først på Paris og i deres shoppe arkade.

Triumphbuen

Eiffeltårnet

Derinde stødte vi på en bar som var betjent af robotter.

Bestil på de små skærme og de hvide arme laver din drink

Vi gik rundt og kiggede, også på dette hotel er der flot. Temaet er fransk og det er nu ret hyggeligt.





Ude derfra og vi gik over gaden til den anden side hvor New York New York ligger.

Der var ret hyggeligt nede i den ende af Strippen. Vi stødte på en Irsk pub og satte os der for en lille én. Der var live musik, ret fedt.




Sabina, Daniel og Kim sad og så Patrick Nielsen få prygl i en MMA kamp på Sabinas telefon.


Alt har en ende, også en drink 😆 og vi gik retur mod vores hotel.

Herefter var der dømt "stille tid", hvor vi bare slapper af.

Klokken 19 mødtes vi igen. Vi skulle ud og have en god bøf, som afslutning på turen.

Vi gik til Outback Steakhouse - en australsk restaurant. Meget lækker mad 👌

Da vi var færdige med at spise stillede vi os lidt langs hegnet til Strippen og kiggede på liv og biler.
Vi har flere gange set selvkørende biler som bliver testet på Strippen. Der sidder godt nok en i bilen, men den kører af sig selv. Vi tænker de bliver testet i den tætte trafik.
Lad mig slå fast, jeg skal ikke køre i sådan én.


Vi stod lige over for Hotel Mirage. Og var så så heldige at der kun var et par minutter til deres ildshow. Så fik vi også lige dét med.



Næste og sidste stop på dagen var The High roller. Verdens største pariserhjul.
Vi skulle en tur i det store hjul som på toppen er 186 m. over jorden.
Vi fik købt billetter og kom hurtigt frem til hvor vi skulle stå på.

Det er helt vildt fantastisk at kigge ud over byen i mørket. Sabina var ikke helt enig til at starte med, hun syntes der var uhyggeligt langt ned. Men hun måtte overgive sig, og så nyde at det var så flot.





Der var vi så lige igen - for sidst gang

Hotel Flamingo - vores hotel

Bina og Daniel højt til vejrs


Hotel Mirage

Hotellet Harrahs

Hotel Venetian

Bellagio

View over byen

Nede på jorden igen, gik vi til hotellet. Kiggede lidt i casinoet og gik så op.
Der skal pakkes kufferter og vi skal have styr på afrejsen.

Vi har haft en fantastisk rejse med mange nye oplevelser og mange gensyn.

Jeg holder fast i mit motto: AT REJSE ER AT LEVE🙏

Nu håber vi bare på en god hjemrejse.

Outlet dag

Premium Outlet North

Fredag d. 7. juni 2019

Klokken 8 blev morgenmaden igen hentet 22 etager under os, hos "bageren".

Herefter mødtes vi for at tage en taxi til Premium Outlet North. Vupti, så var vi der ude. Så hurtigt er vi aldrig komme derud før. Tror der er kommet en ny vej derud.

Vi aftalte at splitte op, så vi ikke skulle gå og vente på hinanden, når vi så noget vi ville kigge på. Men alligevel endte vi med alle at stå i Oakley og kigge på solbriller.



Vi endte med at komme derfra med en pose 😇

Herefter gik vi rundt hver især, Bina og Daniel og så os to gamle. Jeg synes ikke der er så meget at komme efter derude. På nær hvis man står og mangler sportstøj, for så er det bare om at komme igang med at shoppe. Men den skuffe er fuld derhjemme.

Kim og jeg elsker Starbucks, men på denne tur har vi faktisk slet ikke fået noget derfra. Så da vi alligevel trængte til noget koldt, så var det jo en oplagt mulighed fot at få en frappuccino 🙏



Efter at have brugt nogle timer derude, mødtes vi og tog hjem. Vi var sultne, så vi gik i Food court og fik noget mad. Herefter gik vi til poolen.

Det var faktisk blevet overskyet, hvilket vi aldrig før har oplevet herover



Et par timer dér, og så gik vi på værelserne med aftalen om at mødes kl. 18.45.

Det var tid til at få benene lidt op og slappe af. Vi får godt noget gået noget. Det kan mærkes sidst på dagen.

18.45, og vi gik på Strippen. Vi ville over på Venetian. Det skulle pt. være det største hotel her i Las Vegas. Det er super flot.



Der er kanaler som i Venedi, hvor der sejler gondoler rundt

Vi gik inden for, for både at kigge og så for at finde et sted at spise.


Flot ikke?




Der er vildt meget at kigge på. Decor'en derinde er, for at bruge deres egen ord "outstanding".

Vi fandt også en fin restaurant at spise på.


Italiensk, men det er nok ikke nogen overraskelse 🤣

Dejlig mad og drikke og en rigtig hyggelig stemning fra torvet, som lå lige uden for.




Maden spist og lidt mere slendren omkring, og vi synes det var nok for idag. Vi havde dælme også gået over 16 km. idag 😮 Trætte fødder......ja det tror jeg så nok.

Vi gik ud fra hotellet, og da det nu var mørkt, var det et helt andet skue.




Vi var tilbage på hotellet lidt over 22 og sagde tak for idag, vi ses i morgen.

Ahhhh....det var så godt at få skoene af og lægge sig med benene oppe 🤗

I morgen er sidste hele dag.....tiden er godt nok gået stærkt herover.