Afsted til Bryce Canyon, Utah

Bryce Canyon

Lørdag d. 1. juni 2019

Vi var på vejen klokken 9, på vej mod Bryce Canyon. Der var ca. 400 km. til parken.

Vejret var dejligt, ikke for varmt, så det var bare derud af. Kim tog en første tørn.

Der gik ikke længe før landskabet havde trukket en streg og ændrede sig inden for en meget kort afstand, til nogen helt andet. Det røde forsvandt og der var mere grønt.

Der var så meget smukt landskab at kigge på. Vi kom igennem små bitte byer som kun var ganske få kilometer lange og det lignede noget som var gået helt i stå. Det virker så underligt.

Ca. halvvejs lavede vi et pitstop i en by som hed Salina, for lige at få tisset og få rystet benene. Selv om vi sidder som konger og dronninger i bilen, så bliver bentøjet altså stift og knæene svære at rette ud 😆😆

Der blev byttet chauffør, og så var det videre.

Omkring kl. 13 drejede vi af og kørte mod Bryce Canyon. Men inden vi ankom til parken var det tid til frokost, som vi spiste på Bryce Canyon Pines.
Det er lidt svært at få en frokost som ikke er for "tung". Her kunne man godt lige savne en hurtig rugbrødsmad. Men sådan er det at være "on the road".

Fremme ved parken parkerede vi bilen og gik hen og fik et kort over parken. Vi vidste på forhånd at flere af hikingruterne var lukket, da der er meget som er styrtet sammen, desværre 😔 Det har været en meget hård vinter herover. Det sneede her i Bryce så sent som i sidste uge.

Læg mærke til at siden er styrtet ned over stien.....vi gik der sidst vi var her 😯

Vi hoppede på shuttlebussen og kørte op til Sunset Point og gik så en god tur ned i canyoen. Vi gik ned til Queens Garden, herfra kunne man ikke komme længere.

Mens vi sad og fik en tår at drikke fik vi selskab af nogle nysgerrige egern.

Efter en sludder med et par fra Tennessee var der kun en vej tilbage og det var op 😖
Der er i hvert tilfælde én ting Kim og jeg har glemt derhjemme, og det er formen.
Et dumt forår er skyld i at vi ikke har fået trænet det vi gerne ville, og det her er straffen. ( vi kommer stærkt igen, håber vi ).

Kim og jeg havde virkelig svært ved at få luft, dertil skal så også lige lægges at luften er tynd heroppe i 2 km. Så en kombi af dårlig form og tynd luft.......
Men selvfølgelig kom vi op, Sabina og Daniel havde igen ingen problemer med at gå op.

De to friske unge mennesker er altid hurtigt oppe

Sabina havde det ikke helt godt, så vi gjorde dagen kort og kørte til hotellet. Hun havde brug for at ligge lidt og hvile sin ryg. Må sige, at hun har klaret det så godt ind til videre. Men nu brokkede den sig altså idag. ( Sabina har en ødelagt ryg )

Vi fik tjekket ind på hotellet og fik vores værelser. Ind på sengen med frøken Jakobsen.

Vi skulle bo i bygningen som hedder Lake View

Vi tre andre gik i bad og gik så op for at spise. Det var bestemt ikke fordi vi var sultne, men vi skulle jo have noget at spise, ellers bliver vi bare sultne i nat.
Så en lille, meget mør, steak til hver med coleslaw og ekstra salatbar. Vi tog en boks med salat og kylling med ned til Sabina.

Klokken er nu 21 og det er "stille tid". Hver især slapper af. Jeg med bloggen og de andre med TV og netsurfing.

Det var Kim's og mit 4. besøg, Sabina's 2. og Daniel's 1. i Bryce Canyon.

Dagens selfie

I morgen går turen til Zion National Park, den sidste park inden vi lander i Las Vegas.